Gezillion

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: Oktober 2026

1. Hvem I handler med

Betingelserne gælder for alle køb hos Gezillion.

  • CVR-nr.: 44899779
  • Adresse: Frørup Byvej 8, 5871 Frørup
  • E-mail: mail@gezillion.dk
  • Telefon: +45 29 92 25 25

Vi sælger kun til virksomheder. Køber I, bekræfter I, at I handler på vegne af en virksomhed.

2. Ydelserne

Det gratis synlighedstjek koster ikke noget og forpligter jer ikke til noget. Handlingsplanen er en digital rapport med alle de huller, vi har fundet, en plan for, hvordan de lappes, og færdige tekster, I kan sætte ind på jeres side. Ved "Vi lapper hullerne" og de øvrige opgaver laver vi selv rettelserne. Hvad hver ydelse indeholder, står på ydelsens side, og vi aftaler præcis, hvad der skal laves, før vi går i gang. Månedsaftalerne er beskrevet i afsnit 6.

3. Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner og uden moms. Momsen lægges til ved betalingen. Introduktionspriserne gælder for de første 50 kunder, dog senest til 31. december 2026. På en engangsopgave gælder introduktionsprisen den aftalte opgave. På en månedsaftale beholder I introduktionsprisen, så længe aftalen løber. Handlingsplanen betales med kort eller MobilePay, når I køber den. "Vi lapper hullerne" kan I bestille og betale på samme måde i jeres mappe, eller efter faktura. Betalingen går gennem Flatpay, og vi ser aldrig jeres kortoplysninger. Andre opgaver betales efter faktura med 8 dages betalingsfrist. Betales en faktura for sent, kan vi opkræve renter og gebyrer efter renteloven.

4. Levering

Handlingsplanen bliver lavet, så snart betalingen er gået igennem. Den ligger klar i jeres mappe på nettet få minutter efter, og I får et link på mail. Planen kan også hentes som PDF. Ved opgaver, hvor vi laver rettelserne, aftaler vi tidspunktet med jer. Vi går i gang, når vi har fået de adgange, vi skal bruge. Tekster, der skal stå i jeres navn, godkender I, før de kommer på.

5. Handlingsplanen trækkes fra, og pengene tilbage efter samtalen

Handlingsplanen er altid med i prisen på "Vi lapper hullerne". Har I allerede købt planen, og bestiller I "Vi lapper hullerne" senest 7 dage efter, trækker vi det, I har betalt for planen, fra prisen. Bestiller I senere, gælder den fulde pris. Vi går først i gang med "Vi lapper hullerne", når vi har talt sammen og aftalt, hvad der skal rettes. Er I ikke trygge efter samtalen, og er vi ikke gået i gang, får I hele beløbet tilbage. Skriv eller ring til os, så betaler vi beløbet tilbage inden for 14 dage.

6. Månedsaftaler

En månedsaftale løber en måned ad gangen og betales forud for hver måned. Der er ingen binding. I kan opsige aftalen når som helst ved at skrive til os. Aftalen stopper ved udgangen af den måned, I har betalt for, og der kommer ingen flere betalinger. En påbegyndt måned bliver ikke betalt tilbage. Aftalen dækker det, der står i beskrivelsen af aftalen. Større opgaver aftaler vi særskilt, og vi laver dem kun, hvis I siger ja til prisen.

7. Adgange og jeres ansvar

Skal vi rette noget for jer, giver I os en bruger med begrænset adgang til jeres hjemmeside og profiler. Vi beder aldrig om jeres egne adgangskoder, og vi rører ikke jeres priser, domæne, e-mail eller betalinger. Når opgaven er løst, kan I slette vores brugere. I står inde for, at de oplysninger, I giver os, er rigtige, og at I har ret til at bruge de tekster, billeder og logoer, I beder os sætte på. Vi anbefaler, at I har en sikkerhedskopi af jeres hjemmeside, før vi går i gang.

8. Det kan vi ikke love

Tjek og planer bygger på de oplysninger, der er offentligt tilgængelige, når vi laver dem. Google, ChatGPT og de andre bestemmer selv, hvad de viser. Derfor kan vi ikke love en bestemt placering, at I bliver nævnt af en AI, eller et bestemt antal nye kunder. Vi retter det, der holder kunderne væk, og viser jer, hvad der er ændret.

9. Hvis noget ikke er i orden

Er noget ikke, som det er aftalt, så skriv til os hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at I har fået det. Fejl, der skyldes os, retter vi uden beregning.

10. Ansvar

Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, fx tabt omsætning, tabt fortjeneste eller driftstab. Vores samlede ansvar kan højst være det beløb, I har betalt for den ydelse, sagen handler om.

11. Rettigheder til materialet

De tekster og det materiale, I får i handlingsplanen og løsningspakken, må I frit bruge på jeres egen hjemmeside og jeres profiler. Selve tjekket, rapportens opbygning og vores værktøj er vores.

12. Persondata

Vi behandler oplysninger om jer efter vores privatlivspolitik. Behandler vi personoplysninger på jeres vegne, fx på jeres hjemmeside, laver vi en databehandleraftale med jer.

13. Ændringer og lovvalg

Vi kan ændre betingelserne. Et køb følger altid de betingelser, der gjaldt, da I købte. Dansk ret gælder. Kan vi ikke blive enige, afgøres sagen ved de danske domstole ved vores hjemting.